HUGIN & MUNIN 

Hugin & Munin er et socialpædagogisk opholdssted beliggende i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune, der henvender sig til unge i alderen 12-18 (23) år, som af den ene eller anden årsag har brug for anbringelse i trygge og strukturerede rammer. Hugin & Munin blev etableret i år 2010, og vi har derfor solid erfaring med at arbejde med unge mennesker med komplekse problemstillinger.


Hugin & Munin er med andre ord en oplagt mulighed, når der skal findes et velfungerende og økonomisk ansvarligt socialpædagogisk opholdssted.


- FREMTIDEN BEGYNDER HER 

Navnet Hugin & Munin stammer fra den nordiske mytologi, hvor Odins to ravne – Hugin og Munin –  hver dag bringer nyt fra alverden. 

Hugin (Tanken) og Munin (Mindet) handler for os om, både at have fokus på tidligere erfaringer (Mindet), men samtidig søge ud af og hele tiden udfordre de kompetencer vi har (Tanken). Dette både i forhold til vores medarbejdere og den måde, vi arbejder på, men også de unge mennesker, der er tilknyttet vores opholdssted.

 

Hugin & Munin tilbyder et målrettet tilbud, hvor der er fokus på de unges kompetencer og særlige udfordringer. Vi er eksperter i at tilbyde individuelle forløb, hvor de unge udvikler deres kompetencer. Vi tilstræber, at blive de unges sidste opholdssted inden en selvstændig tilværelse, hvorfor et ophold hos Hugin & Munin tager udgangspunkt i kontinuitet og stabilitet.



Fremtiden begynder hos os, og vi hjælper den unge med at opdage og udvikle sit potentiale. 



Kontakt Rasmus Bisgaard eller Jes Dalsgaard, hvis du er interesseret i at høre mere eller læs mere om Hugin & Munins muligheder her

Visitator/ Rasmus Bisgaard  

Telefon: 40 21 97 16. 

Rasmus@huginmunin.dk             

Souschef /Jes Dalsgaard

Telefon: 24 23 88 01

Jes@huginmunin.dk

PÆDAGOGISK RAMME:   

Hugin & Munin efterstræber at være de unges sidste opholdsted og ruster de unge til en selvstændig tilværelsevære. Vi tror på, at de unges udvikling kræver tryghed, stabilitet og gode relationer til vores medarbejdere. Derfor vil medarbejderne igennem en relationspædagogisk tilgang møde den enkelte unge, hvor de er – og som de er.

 

Vi har en anerkendende, fordomsfri og omsorgsfuld tilgang til arbejdet med de unge og vores overbevisning er, at relationen til de unge skal være den bærende kraft i vores arbejde. Vores faglige målsætning er at udvikle de unges kompetencer i forhold til hverdagsmestring – herunder sociale kompetencer, uddannelse/beskæftigelse, bo-træning og ansvar for eget liv. På den måde forberedes de unge på en selvstændig tilværelse efter perioden på Hugin & Munin. 

 

Hugin & Munin tilbyder faste, tydelige og trygge rammer og et miljø, hvor der er fokus på udvikling. Vi arbejder målrettet med at styrke de unges kompetencer, evner og selvværd – og i sidste ende gøre os selv overflødige, da det for os er den største tilfredsstillelse at sende flyvefærdige unge godt ud i livet, og se dem klare sig godt.

 

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.