DOKUMENTATION 

Reelle resultater og udvikling ved den unge er målet med alt vi laver. Derfor går vi på Hugin & Munin op i, at de unges progression er veldokumenteret og evidensbaseret. Hugin & Munin har igennem mange år arbejdet, og arbejder stadig ud fra en dokumentationsstandard, hvor kommunerne modtager regelmæssig skriftlig dokumentation af de unges fremskridt. Rapporterne tager udgangspunkt i anbringende kommunes handleplan, samtale med den enkelte ung samt de mål og delmål der i det daglige arbejde er opstillet for at leve op til kommunens handleplan.

Vores statusrapporter og udviklingsplaner har et helhedsorienteret fokus på den unge, og giver derfor et billede af den unges kompetencer, udfordringer og udviklingspotentiale inden for nedenfor beskrevet fokusområder.


Endvidere startede vores akut/og misbrugsafdeling Svingelbjerg i efteråret 2017 med resultatdokumentation af de unges fremskridt. På den måde følges de unges fremskridt tæt, og det er vores erfaring, at dette er med til at sætte realistiske delmål for de unge, som hermed fastholdes i en positiv udvikling. Hermed trænes de unge i en fast dagsrytme, hvor bl.a. bo-træning, personlig hygiejne og deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter er en naturlig del af deres hverdag. 


Målet er, at resultatdokumentationen på sigt skal være en del af hele Hugin & Munins dokumentationsstandard.

Dokumentation

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.