MÅLGRUPPE

Hugin & Munin tror på individuelle løsninger, der er tilpasset og tager udgangspunkt i den enkelte unges særlige udfordringer. Vores erfaring er, at de bedste resultater opnås, hvis vi som opholdssted har den enkelte unges kompetencer for øje og at der arbejdes helhedsorienteret med de unges udfordringer. Hugin & Munin har derfor altid det gode samarbejde for øje – både samarbejdet med den unge, dennes netværk og anbringende kommune.

Hugin & Munin er godkendt til at modtage børn og unge i aldersgruppen 12 til 18 år (op til 23 år ved efterværn i internt tilbud). Fælles for målgruppen er, at der er tale om omsorgssvigtede børn og unge, med sociale, adfærdsmæssige og/eller indlæringsmæssige problemer. Målgruppen har stor brug for forudsigelighed, struktur og trygge rammer. Herudover har mange af vores unge også misbrugsproblematikker. Hugin & Munin har igennem en lang årrække også arbejdet med unge med anden etnisk oprindelse og/eller flygtninge, hvorfor vi også har god erfaring med at arbejde med specifikke problematikker, som denne målgruppe oplever.


Målgruppen er bredt beskrevet, men rummer typisk unge med sociale og emotionelle vanskeligheder, brudte skoleforløb, konfliktfyldte forhold til familien. Herunder også unge der har været ude i kriminalitet, vold og misbrug.

mÅLGRUPPE 

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.